Perlens værdi

 

 

 

Perler kan være meget kostbare, der er en række faktorer, der spiller ind, når en perles værdi skal fastsættes.

Perlers værdi

 


Hvordan fastsættes en perles værdi?
 

Perler graderes ligesom f.eks. også diamanter graderes, for at vurdere og værdisætte perlerne. Der arbejdes med fem parametre, som kaldes de fem S’er:
 

Glans (Shine)

En vigtig parameter er glansen. Har perlen et tykt lag perlemor giver det meget glans, da glansen reflekterer lyset fra overfladen til de indre lag af perlemor. En perles pris afhænger i høj grad af glansen.
 

Overflade (Surface)

Perler har naturlige ujævnheder i overfladen, men jo færre ujævnheder og jo mere rund den er, jo mere kostbar er en perle. Derfor afhænger værdien i høj grad også af overfladen.
 

Farve (Shade) 

Når en perles værdi vurderes, kigger man også på farven i perlemoren samt orienten, som er et skær af regnbueagtige farver på, eller lige under perlens overflade. Farven på perlen er selvfølgelig også en smagssag.
 

Form (Shape)

Perlerne dannes af et fremmedlegeme i muslingen og formen på perlen afhænger af formen på fremmedlegemet, der bliver sat ind i muslingen. Perler findes i alle former lige fra barokke til runde. Man kan opdele perler i perfekt runde perler, næsten/nær runde perler, pære/dråbeformede perler, knapformede perler, Barok perler. Barokperler er de mest asymmetriske og forskellige, hvilket gør hver enkelt perle helt unik. Runde perler er sværere at dyrke, derfor stiger prisen jo rundere perlen er.
 

Størrelse (Size)

Jo større en perle er, jo dyrere er den.

 

Læs mere om PERLER