USLEBNE DIAMANTER
Rå og uslebne Diamanter
Diamanter er naturens små vidundere - evige og undtaget fra tidens tand, vidner de om jordens og dermed vor egen historie.
De rå usleben diamanter har en hel særlig underspillet charme. Bliv klogere på rough diamonds her og vælg mellem vores store og unikke udvalg af løse rå uslebne diamanter i butikken.
Uslebne diamanter i høj kvalitet og konfliktfri
Kun få af de diamanter der mines, kvalificerer sig til slibning og derved til brug i diamantsmykker. Hos Hirsch har vi det sjældne privilegie, at kunne håndplukke rå diamanter, fra denne lille del af diamanter, som er særligt udvalgt til slibning. Derfor er vores rå uslebne diamanter sjældne og af særlig høj kvalitet.
Se nogle af vores smykker med uslebne diamanter.
Derfor er vores uslebne diamanter sjældne?
Vi er medlem af WFDB og har derfor via vores netværk adgang til verdens diamantbørser og udvælger her de uslebne diamanter inden de slibes. Dette er en sjælden mulighed, som betyder at vi kan udvælge de smukkeste og vildeste rå diamanter, med masser af personlighed.
Alle vores diamanter er konfliktfri og har gennemgået Kimberly processen.
Den naturlige rå og usleben diamants oprindelse og form
Rå diamanter er naturlige uslebne diamanter præcis som den naturen skabte dem for millarder af år siden.
Usleben diamanter har, i modsætning til de slebne, deres oprindelige former. De rå diamanter er kantede eller afrundede alt efter det liv de har haft i jordens indre, med små urenheder, riller og naturlige facetter -En smuk symbolik i et smykke til et unikt menneske.
Ved slibning får diamanter uovertruffet brillans, men mister til gengæld den unikke form og spændende overfladestruktur.
Farver på naturlige diamanter
Diamanter findes fra naturens side, i mange farver af forskellig intensitet, fra en let undertone til levende intens nuancer. Farverne på diamanter spænder vidt; Fra sort og grå, champagne- og cognacfarver. Orange og gule diamanter og gyldne ravfarver. Over mange forskellige grønne nuancer til de pink og blå diamanter som er blandt de mest sjældne.
Diamantens naturlige farve
De naturlige farver på diamanter stammer fra elementer af andre stoffer i diamanten, f.eks. bor som er til stede i blå diamanter, eller specifikke molekylære strukturer, som skaber farven i de pink diamanter.
Naturlige diamanter med kraftige intense farver er sjældne og derfor er disse ofte mere værdifulde end de ellers eftertragtede helt hvide (farveløse) diamanter.
Alt dette gælder selvfølgelig også for slebne diamanter. Ved rå uslebne diamanter er farven præcis som den er skabt af naturen. Fordi de jo ikke er facetslebne og derfor ikke så glansfulde, kan man faktisk opleve at farven ses mere, da øjet ikke bliver forstyrret af lyset der reflekteres i den slebne diamant.
Du finder næsten alle farver rå uslebne diamanter i vores store unikke udvalg af løse diamanter eller i vores smukke rå diamantringe.
Læs mere om diamanter i vores store diamantunivers.