Diamanter - Naturlige eller Lab-Grown

Naturlige Diamanter / Lab-Grown Diamanter

Diamanter er den mest anerkendte og efterspurgte ædelsten i verden. De er ofte et symbol på evig kærlighed, ægteskab og luksus og bruges derfor ofte som kærlighedserklæring i f.eks. en ring. Diamanter har langt tilbage i historien været et symbol på dette og har derfor altid været meget eftertragtet.

Diamant efterligning

Når noget er så eftertragtet og samtidig sjældent og værdifuldt, så vil der naturligvis være interesse for at kopierer det, hvilket er det man gør i dag med kunstig fremstillet diamanter også kaldet laboratoriefremstillet diamanter. Man efterligner den naturlige diamant i både udseende og materiale.

Laboratorie fremstillet diamanter

Laboratorie diamanter anvendes i dag som alternativ til ægte diamanter i f.eks. smykker. De Laboratorie fremstillet diamanter har næsten samme karakteristika som naturligt skabte diamanter, men er fabriksfremstillet i trykbeholdere, hvor de kan fremstilles på relativ kort tid.

Diamant krystaller som bliver skabt i laboratorium, har et meget karakteristik udseende, som IKKE ligner de naturlige Rå diamanter. Det er først efter de er slebet at de ligner naturlige slebet diamanter.

Syntetiske diamanter

Laboratorie-fremstillet diamanter kaldes også syntetiske diamanter. De fremstilles kunstigt i et kammer, ud fra et mikro diamant krystal ved hjælp af avancerede teknologier, der efterligner de naturlige betingelser for dannelse af diamanter. Fremstillingen forgår over en relativ kort periode (normalt uger til måneder). Disse syntetiske diamanter fremstilles kunstigt og på laboratorier, og ligner først ægte diamanter efter de er slebet.

Alle vores diamanter er naturlige ægte diamanter.

 

preload spinner

Prisen på lab-grown diamanter

Ægte diamanter holder historisk set deres værdi over tid, i modsætning til Lab-grown diamanter, hvor priserne er kollapset.

Tidligere var de lab-grown diamanter svære at fremstille, og derfor var prisen også relativ høj. Men som teknologien er blevet forbedret, kan de nu relativt hurtigt fremstilles og samtidig til en meget lav omkostning. Det betyder at de lab-grown diamanter er faldet væsentligt i værdi og at de formentlig heller ikke vil holde prisen fremadrettet. I modsætning til ægte diamanter som historisk set er steget i værdi. Derfor holder smykker med naturlige og ægte diamanter, sin værdi og sin skønhed og kan gå i arv i generationer.

Hvordan ser man om det er en ægte diamant

Hos Hirsch Jewellery kan vi lide tanken om, at de naturlige ægte diamanter er en del af Jordens og dermed en del af vores egen historie. Vi ser hver enkelt ægte diamant, som en lille unik og kostbar juvel, skabt i vores natur. En arv fra naturen som fortjener respekt.

Man kan ikke se med det blotte øje, om en diamant er ægte eller lab grown. Men det kan det altid identificeres med det rette udstyr.

Naturlige Diamanter: 

Kendetegnes på unik krystallografisk signatur, der adskiller dem fra lab-grown diamanter.

Lab-grown diamanter:

Kan kræve diamant detektor udstyr for at blive identificeret, såsom spektroskopi, fordi det er næsten umuligt skelne dem fra naturlige diamanter med det blotte øje. Ved hjælp at dette udstyr kan det altid identificeres.

Værdien på naturligt fremkommet diamanter er markant højere pga. deres sjældenhed og historie, mens laboratoriefremstillet diamanter næsten ingen værdi har. 

Diamantminer

Diamantminerne findes rundt i verden i små lokale områder, hvor de er en vigtig kilde til beskæftigelse og til områdets økonomi. Ligesom de også kan være en vigtig kilde til landenes økonomi.

Minedriften hvor de naturlige diamanter udvindes, er underlagt streng styring og tilsyn for at sikre at de overholder lovgivning og standarder for både driften og minearbejderne.

Bæredygtige naturlige diamanter

Der er i dag et stigende fokus på både ansvarlighed og bæredygtighed i diamantminerne, både i forhold til medarbejderne og miljøet. Hos Hirsch Jewellery forhandler vi udelukket diamanter som er indkøbt i henhold til United Nations konventioner og som har gennemgået Kimberly processen, via diamantleverandører der er medlem af WFDB - World Federation of Diamond Bourses. Du er derfor altid garanteret at, hver eneste af Hirsch Jewellerys diamanter stammer fra ansvarlig og konfliktfri minedrift, både løse diamanter og diamanterne i vores smykker.

Dit valg som kunde når du køber ægte naturlige diamanter

Vælger du at købe diamanter fra ansvarlige og bæredygtige kilder, er du med til at påvirke hvordan diamanter udvindes og sælges.

Når du køber diamanter eller diamantsmykker er det derfor vigtigt at undersøge diamanthandlerens procedure og dennes valg af leverandører.

Vi sikrer at alle diamanter hos os er konfliktfri og udvundet på en etisk og bæredygtig måde og kan spores helt tilbage til minen.

Hos Hirsch elsker vi den ægte vare, nemlig den ægte naturlige diamant. Læs mere om ægte diamanter.