Viden om diamanter

 

 

 

Hos Hirsch Jewellery har vi smukke slebne diamanter i høj kvalitet.

Her kan du få mere at vide om hvilke diamanter vi anvender og om diamantens egenskaber.

 

Diamantens historie kort

Diamanter er et af naturens små mirakler. Naturlige diamanter som findes i dag, blev skabt for millioner af år siden ved jordens kerne, ca. 160-200 km under jordens overflade. hvor de helt rette forhold, varme og tryk, skabte disse fantastiske sten. Ved vulkanudbrud blev diamanterne med lava bragt til jordens ydre, hvor de enten blev siddende i vulkanens munding eller skyllet væk i forgangne tiders store floder,

Som smykkesten har diamanter været værdsat af mange folkeslag i mindst 4.000 år. I det femtende århundrede, begyndte man at give diamantringe som forlovelsesringe, som et symbol på ren kærlighed. I dag er diamanten stadig brugt som symbol på kærlighed, når diamantringe og smykker med diamanter bliver givet som kærlighedsgaver, forlovelsesringe eller vielsesringe. 

 


 


Naturlige diamanter – en kostbar juvel

Diamanter er naturligt skabt af vores jord - kun en mindre del, ca. 30 %, af de diamanter der findes, er af den høje kvalitet der gør dem egnede til slibning. Ud af disse, er en endnu mindre del af høj kvalitet mht. farve- og klarhed, og derfor er de meget sjældne og kostbare.
 

Naturlige Diamanter er en del af menneskets historie mange tusind år tilbage, de går i arv og der er forbundet mange traditioner og symboler med dem.
 

Lab Grown Diamanter, er derimod menneskeskabte diamanter, 
som har samme fysiske, kemiske og optiske egenskaber som en naturlig diamant. Fremstilling af Lab Grown diamanter er meget energikrævende og de kan fremstilles på få uger og har en væsentlig lavere værdi. Labgrown diamanter kan identificeres med en Labgrown-detektor som man finder i nogle butikker. Ved hjælp at en ultraviolet lys afsløres den struktur der kendetegner de menneskeskabte diamanter. Hirsch tilbyder at teste dine smykker med Labgrown detekter.
 

Hos Hirsch forhandler vi kun naturlige diamanter. Vi kan lide tanken om, de er en del af Jordens og dermed vores egen historie og at de hver især er en lille unik kostbar juvel, skabt i vores natur – Vi elsker den smukke symbolik der er i at give et diamantsmykke til en du elsker – som tegn på ren og evig kærlighed.
 

 

Hvad symboliserer en Diamant

Diamant er det hårdeste naturlige stof på jorden, og derfor naturligvis den stærkeste ædelsten. Tilbage i tiden var man overbevist om, at diamanter fremmede styrke, energi og mod hos den som bar dem. Diamanten er i sin sjældenhed og skønhed et symbol på renhed, uskyld, troskab og et kraftfuldt symbol på status og på kærlighed.

Diamanten som har eksisteret millioner af år lige siden jordens ungdom, er så stærke at de ikke er forgængelige og symboliserer uforgængelighed og evighed – Diamanten er derfor symbolsk for et stærkt og langt forhold.

Samtidig symboliserer diamanten forholdet mellem modsætninger som sort/hvid, småt/stort og ikke mindst forholdet mellem maskulin og feminin energi, mand og kvinde. 

Diamanten giver klarhed, indsigt og får lyset til at trænge ind overalt – Derfor er diamanten ofte brugt i forlovelsesringe og vielsesringe - En smuk symbolik i et forhold mellem to mennesker.

 

 

LÆS OM

DIAMANTENS KVALITET

 

 

 

LÆS OM

DIAMANT CERTIFIKAT

 

 

LÆS OM

RÅ DIAMANTER

 

 

 

SE VORES

PINK DIMANTER